Boost Immunsystem for Mor & Far
- BørneBiopaten Vicky
- 27. aug.
- 3 min læsning

Efteråret nærmer sig, og det er en god tid til at styrke immunforsvaret, så det er klar til de udfordringer, som følger med det koldere vejr – forkølelser, hoste og nys. Denne artikel har jeg skrevet til mor & far og deres immunforsvar. Vi skal nemligogså passe på Mor & Far ❤️
Ud fra mine erfaringer som Biopat gennem flere år, kan forebyggelse af sygdom i god tid hjælpe én til at komme lettere gennem efteråret og vinteren med færre hoste, feber, influenzaer – og dermed færre sygedage.
Her er et par hurtige råd til at styrke immunforsvaret:
C-vitamin
C-vitamin virker bedst forebyggende, når det handler om virus og bakterier. Også når man allerede er blevet syg, er det gavnligt – men den største effekt opnås, når man tager det i forvejen eller ved de allerførste tegn på sygdom. Det er mere effektivt at tage det regelmæssigt – fx hver time – end blot at tage en stor dosis én gang dagligt.
Mit råd ved de første symptomer er at tage 1000 mg C-vitamin med det samme og derefter gentage hver time, indtil man har det bedre. Hvis maven begynder at “brokke sig” eller bliver løs, betyder det, at du har nået din tolerancegrænse. Så kan du trappe ned og tage det med længere intervaller.
Når du er rask, skal du ikke stoppe brat, men gradvist trappe ned, så kroppen ikke oplever et pludseligt stop som mangel.
Link til et C-vitamin af god kvalitet : C-vitamin
D3-vitamin
Når man bor i Norden – uanset om man er lyshudet eller mørkhudet – har man behov for et tilskud af D3-vitamin, da vi ganske enkelt får for lidt sollys i størstedelen af året. Selv om sommeren tillader vores moderne livsstil ikke altid nok soleksponering til, at kroppen kan danne det, den behøver.
Der er forskellige anbefalinger for optimale D3-niveauer. Hvis du kan få taget en blodprøve hos lægen, er det optimale niveau 100–150 nmol/L. Selv hvis lægen siger, at dine værdier er “fine”, så bed om det konkrete tal (eller se det selv i sundhedsappen). Ligger værdien ikke mellem 100–150 nmol/L, er der plads til forbedring.
Et sikkert udgangspunkt er 2000 IE D3 dagligt, som så kan justeres ud fra blodprøven. D3 optages bedst sammen med K2-vitamin, som hjælper kroppen med at udnytte D3. Det optimale forhold er 1000 IE D3 til 20 mikrogram K2.
Symptomer på lavt D3-niveau kan være: muskelsmerter, ømhed i kroppen, nedsat immunforsvar, hyppige forkølelser, hormonel ubalance eller nedtrykthed i vinterhalvåret (D3 fungerer faktisk som et hormon og påvirker mange processer i kroppen). D3-vitamin sænker desuden risikoen for infektioner i hals og lunger.
Link til produkt med D3 og K2 i korrekt forhold : D3 & K2
Urter
Som Biopat anbefaler jeg altid også at bruge urter, da de er naturens egen medicin. Planter og urter har unikke egenskaber, som kan styrke kroppen.
Echinacea (rød solhat) har i hundreder af år været brugt til at støtte immunforsvaret – oprindeligt af de nordamerikanske indianere. Det kan tages forebyggende og også, når man allerede er blevet syg. Det øger produktionen af immunforsvarets “soldater” og hjælper med at regulere reaktionen, så kroppen bekæmper virus og bakterier med den rette styrke.
Hyldebær-ekstakt er en anden velkendt måde at støtte immunforsvaret på. De er rige på C-vitamin, bioflavonoider og æteriske olier – alle medvirkende til at styrke kroppens forsvar.
Link til urteprodukt med Echinacea og hyldebær: Urtemin 2
Generelle råd til at holde immunforsvaret stærkt:
• Få nok søvn. Når du sover, genopbygges og repareres immunforsvaret. Stræb efter ca. 8 timers god søvn.
• Undgå raffineret sukker under sygdom eller betændelse. Bakterier og virus trives på sukker – så is, kager, småkager og sodavand er bedst at undgå, mens kroppen bekæmper noget.
• Ved forkølelse eller influenza med slim i luftvejene bør du undgå mælk og mejeriprodukter, da de kan fremme slimdannelse.
• Drik varme urteteer (fx pebermynte, ingefær, citron) og spis varm kyllingesuppe – det er letoptagelige næringsstoffer, som støtter kroppen, når den er svækket.
Jeg håber, dette kan hjælpe dig godt på vej til en sund og produktiv vinter! Hvis du ønsker et individuelt tjek og en konsultation, er du altid velkommen til at kontakte mig på e-mail. Boernebiopaten@gmail.com
Kommentarer